Svigtende og manglende lyst

Som sexolog og Parterapeut oplever jeg at der er rigtig mange kvinder og mænd der har mistet lysten.

Der er mange gode grunde til at lysten er svigtende og/eller manglende. Disse er bl.a manglende focus på, at mærke sig selv og sin sin egen lyst, den manglende tid til at mærke lysten, eller trætheden som tager det initiativ og drive der skal til for at fremelske lysten. Det er lettere at lade trætheden og vanen styre hvor meget sex der er overskud til.

Hvis man i en periode tænker negativt om sig selv og ikke rigtigt tror på sig selv, kan dette påvirke lysten. Jo mindre sex man har, des mere kan det resultere i, at lysten overdøves af arbejde, omsorg til børnene og udsættelse af egne behov. Glemmer man nærheden og intimiteten i parforholdet, risikere man også at lysten og passionen forsvinder.

Jeg kan hjælpe jer med at komme tættere på hinanden, vha. af samtale terapi og hjemmearbejde. Kærligheden skal plejes og vandes lige som en blomst, og hvordan er det lige man sætter fut i sexlivet og lysten igen? Det er aldrig for sent at opsøge hjælp til det man synes er svært, besværligt, pinligt, smertefuldt.